EU's batteripas: krav, frist, live-eksempler.
Fra den 18 February 2027 skal ethvert EV-batteri, LMT-batteri (light means of transport) og industribatteri med en kapacitet over 2 kWh, der bringes i omsætning på EU-markedet, have et batteripas — en entydig, QR-tilgængelig digital post påkrævet af Article 77 i EU's batteriforordning (EU) 2023/1542. Det er det første obligatoriske digitale produktpas i EU og skabelonen, som enhver senere produktkategori følger. Denne guide dækker, hvem der er omfattet, hvilke data der er offentlige kontra begrænsede, og hvordan serialisering pr. enhed fungerer — med live-prøvepas, du kan åbne lige nu.
Senest opdateret: · gennemgået mod EUR-Lex (CELEX 32023R1542)
Hvem har brug for et, og hvornår
Batteripasforpligtelsen gælder fra den 18 February 2027 for tre batterityper, der bringes i omsætning på EU-markedet: batterier til elkøretøjer (EV), LMT-batterier (elcykler, elløbehjul) og industribatterier med en kapacitet over 2 kWh. Hvert batteri — hver fysisk enhed, ikke blot hver model — skal bære en QR-kode, der opløser dets entydige identifikator til passet.
To understøttende frister præger optakten. Europa-Kommissionen skal vedtage den delegerede retsakt, der definerer adgangsrettigheder og regler for dataforvaltning, senest den 18 August 2026 — den afventede stadig pr. juni 2026, hvilket betyder, at det med småt om, hvem der må læse hvad, stadig kan ændre sig. Og i modsætning til en udbredt fejllæsning af "Omnibus"-forenklingspakkerne fra 2025: Omnibus IV udskød batteriernes due diligence-forpligtelser til den 18 August 2027, men flyttede ikke datoen for batteripasset. 18 February 2027 står ved magt.
For den bredere udrulning ud over batterier — jern & stål, tekstiler, dæk, aluminium med mere — se ESPR-tidslinjen.
Offentlige data vs. begrænsede data
Batteripasset er bevidst todelt. Annex XIII i forordningen gør generel batteriinformation åbent læsbar for enhver, mens ydeevne- og sundhedstilstandsdata pr. enhed er begrænset til batteriets ejer, til myndigheder og til personer med en legitim interesse — typisk reparatører, genfremstillere og genvindere, der skal begrunde adgangen.
Offentlig — læsbar af enhver, ingen konto
- Batterikategori, model og producentidentitet
- Kemi og sammensætning af kritiske materialer
- CO2-aftryk fra fremstillingen
- Andele af genanvendt indhold (kobolt, lithium, nikkel, bly)
- Forventet levetid, kapacitet og ydeevneklasse
- Information om indsamling, genbrug og genvinding
Begrænset — legitim interesse, myndigheder, ejer (Annex XIII(2)–(4))
- Sundhedstilstand (SoH) og resterende kapacitet
- Antal opladnings-/afladningscyklusser
- Negative hændelser og temperaturudsving
- Detaljeret telemetri om ydeevne og holdbarhed
OpenDPP implementerer denne lagdeling fra ende til ende: den offentlige enhedsside viser identitet og linker til passet på modelniveau, mens telemetri kun låses op for det ejende arbejdsområde eller et bevilget adgangstoken — og enhver kan anmode om adgang via et dokumenteret flow for legitim interesse. Du kan prøve hele forløbet på de live-prøver nedenfor.
Serialisering pr. enhed: ét pas pr. fysisk batteri
I modsætning til de fleste senere DPP-kategorier er batteripasset pr. enhed: hvert fysisk batteri bærer sit eget pas, adresseret ved sit reelle serienummer. I GS1-termer koder QR-koden produktets GTIN plus enhedens serienummer i Application Identifier 21 — én skanning opløser den præcise enhed, ikke blot modellen.
Livscyklussen er også reguleret. Når et batteri genanvendes til andet formål eller genfremstilles, skal det nye pas linke tilbage til det oprindelige (Article 77(7)) — en afstamningskæde gennem batteriets liv. Og når et batteri genvindes, ophører dets pas med at eksistere (Article 77(8)): OpenDPP besvarer disse identifikatorer med en HTTP 410 "ophørt"-post, der bekræfter, at enheden eksisterede og blev genvundet, og intet andet.
Det er værd at dimensionere dette ærligt: pas pr. enhed betyder, at jeres pasantal skalerer med produktionsvolumen, ikke katalogstørrelse. Udstedelse, forsegling og opløsning skal automatiseres — en manuel portal overlever ikke mødet med en produktionslinje.
Eksempler på live-batteripas
Dette er live, opløselige prøvepas udgivet af OpenDPP — fiktive demonstrationsdata i den reelle passtruktur, tydeligt mærket som prøver. Åbn dem, skan QR-koden, inspicér JSON-LD'en, verificér seglet.
- LFP-industricelleLithiumjernfosfat — arbejdshesten blandt kemier til stationær lagring.
- NMC-modulNikkel-mangan-kobolt — den dominerende EV-kemi, med andele af genanvendt indhold.
- Natrium-ion-pakkeDen fremvoksende koboltfri kemi, pasklar fra dag ét.
Hver prøvebatterimodel bærer også serialiserede demoenheder med det begrænsede datalag aktivt — gennemse det fulde demogalleri for også at se scenarier med tilbagekaldelse og udtjent levetid.
Hvor disse fakta kommer fra
Lovgrundlag: Regulation (EU) 2023/1542 (Article 77 og Annex XIII). Udskydelse af due diligence: Omnibus IV, offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i juli 2025. Standardkontekst: guiden til EN 182xx DPP-standarderne; registerkontekst: forklaringen af EU's DPP-register.
Februar 2027 er en produktionsfrist, ikke en papirarbejdsfrist.
Se, hvordan batteripas pr. enhed udstedes, forsegles og opløses — på jeres data, på få dage.
Book en demoFra den 18. februar 2027 skal hvert EV-batteri, LMT-batteri og industribatteri med en kapacitet over 2 kWh, der bringes i omsætning på EU-markedet, have et batteripas under Regulation (EU) 2023/1542 (Art. 77), tilgængeligt via en QR-kode, der resolverer en unik identifikator. Offentlige data (kemi, CO2-fodaftryk, genvundet indhold) er åbne for alle; ydeevnedata per enhed såsom tilstand (state of health) og cyklusantal er begrænset til personer med en legitim interesse i henhold til Annex XIII. Den understøttende delegerede retsakt om adgangsrettigheder forventes senest den 18. august 2026. Omnibus IV-pakken i 2025 udskød batteri-due diligence-forpligtelserne til den 18. august 2027, men rykkede ikke datoen for produktpasset.
Det væsentlige om EU's batteripas · Senest gennemgået